I det indre øres væskefyldte labyrint, hvor balancesansen findes, kan der forvildes ”ørekrystaller/øresten” ind i en af de 3 bugegange på hver side, som kan genere sansecellerne således at der udløses svimmelhed.

Typisk er svimmelheden udløst ved stillingsændring. Eks. Hvis man lægger sig ned, sætter sig op fra liggende til siddende, vender sig i sengen eller drejer hovedet hurtigt til en side. Svimmelheden er til tider særdeles udtalt. Svimmelheden varer typisk kortere tid 10-60 sek., evt ledsaget af kvalme og opkast. Svimmelheden er oftest af rotatorisk type, hvor omgivelserne kører rundt  for en.

Årsagen er ikke sikkert kendt, men kan bero på krystaller fra balanceorganet, der river sig løs. Kan også opstå efter traumer mod hovedet, evt også efter infektioner og visse sygdomme i det indre øre. Osteoporose og langvarig sygeleje mistænkes også. Tilstanden ses i alle aldre, men hyppigst hos ældre.

Behandlingen foregår ved at man forsøger manuelle behandlingsmetoder. Fx Eply's- eller Semonts manøvre. Se under vejledninger. Det lykkes særdeles ofte at reponere krystallerne/stenene i første forsøg. Nogen gange skal der dog flere forsøg til.

Tilstanden er ufarlig, men særdeles ubehagelig.

Om Øreklinikken

Find information om ørelægerne
og læs om undersøgelserne

Læs mere

Værd at vide

Få gode råd og vejledning i vores
"Værd at vide" sektion

Læs mere

Hvem er vi?

Her kan du møde ørelægerne og det øvrige personale i øreklinikken.

Læs mere

Øreklinikken  ·  Gartnerivej 5  ·  7500 Holstebro  ·  Tlf.: 97 40 23 22  ·  Telefontid: Mandag - Fredag 8:30-10:00 og 10:30-12:30
Dudal Webdesign