Denne vejledning skal ses som et supplement til den instruktion, du allerede har fået af vores sygeplejerske ved den sidste konsultation inden operationen samt den rapport og instruktion, som du vil få af ørelægen umiddelbart efter operationen.

Bedøvelsen:

Foregår med maske, foretaget af en meget erfaren narkoseoverlæge. Du/I vil være ved siden af jeres barn indtil det sover. Derefter foretrækker vi, at i opholder jer i venteværelset eller på gangen udenfor.

Operationen:

En del af mandlerne fjernes med et instrument, der via radiofrekvens bølger både fjerner vævet og sørger for at det ikke bløder. Metoden er meget skånsom imod det omkringliggende væv.

Efter operationen:

Når barnet er vågnet nok til at trække vejret selv, bliver det kørt ind i opvågningsrummet. Her kan i sidde ved siden af barnet, hvor der også kan være andre børn og voksne tilstede. Der vil også være en narkosesygeplejerske i rummet det meste af tiden. Efter fjernelse af en del af mandlerne og evt polypperne kan der forekomme lidt blodtilblandet opspyt og lidt siven fra næsen, dette er normalt. Barnet kan kortvarigt være forkvalmet og klage over lidt tørhed og svie i halsen, dette betyder heller ikke noget. Barnet vil blive tilset af øre-næse-halslægen inden det sendes hjem.

Hjemme:

Barnet har behov for fast smertestillende i form af Paracetamol 4 gange dagligt. Der anbefales også at supplere med mikstur Bonyl 2 gange dagligt. Det første døgn gives primært blød, men kold mad. Herefter normal mad. Udover halssmerter kan barnet også klage over smerter i øret. Barnet skal holdes hjemme fra institution de første 4 dage og undgå fysisk anstrengende aktiviteter de første 8-10 dage, for at undgå blødning.

Komplikationer:

Blødning og infektion ses sjældent.

Om Øreklinikken

Find information om ørelægerne
og læs om undersøgelserne

Læs mere

Værd at vide

Få gode råd og vejledning i vores
"Værd at vide" sektion

Læs mere

Hvem er vi?

Her kan du møde ørelægerne og det øvrige personale i øreklinikken.

Læs mere

Øreklinikken  ·  Gartnerivej 5  ·  7500 Holstebro  ·  Tlf.: 97 40 23 22  ·  Telefontid: Mandag - Fredag 8:30-10:00 og 10:30-12:30
Dudal Webdesign