Behandlingen foretages i fuld bedøvelse. Af sikkerhedsgrunde må der oplyses om astma, sukkersyge, overfølsomhed, hjertesygdom, blodmangel og om evt. medicinindtagelse.

Bliver du akut syg, efter vi har aftalt tidspunktet for operationen, f.eks. med forkølelse, halsbetændelse, diarr , opkastning eller feber, skal dette meddeles ørelægen.

Faste:

Det er vigtigt, at maven er helt tom, for ikke at risikere opkastning under bedøvelsen. Derfor må du ikke spise eller indtage mælkeprodukter de sidste 6 timer inden operationen. Du må drikke vandtynde væsker indtil 2 timer før operationstiden ( eks. juice, saftevand, kaffe, the og vand )

Hvis du har fået en afslappende tablet eller tabletter for smerter med hjem, må disse indtages med et lille glas saft eller vand senest I time før operationstidspunktet. Vær opmærksom på, at den afslappende tablet kan gøre dig svimmel.

Når du ankommer til operationen skal du ledsages af en voksen person. Denne person skal blive i klinikken under hele operationen, passe dig mens du vågner op og sørge for hjemtransporten.

Opvågning efter bedøvelsen:

Opvågningen sker hurtigt, men når du har været bedøvet, er det nødvendigt, at du er under opsyn af en voksen person i operationsdøgnet. Hvis der efter operationen skulle opstå besværet vejrtrækning, blødning eller andre problemer, kan Øreklinikken kontaktes på nedenstående telefonnr. eller telefonnr. på det udleverede materiale. Efter kl 16.00 henvises til vagtlægen.

Når du indtager væske efter operationen så begynd med kolde drikke og små mundfulde.

Om Øreklinikken

Find information om ørelægerne
og læs om undersøgelserne

Læs mere

Værd at vide

Få gode råd og vejledning i vores
"Værd at vide" sektion

Læs mere

Hvem er vi?

Her kan du møde ørelægerne og det øvrige personale i øreklinikken.

Læs mere

Øreklinikken  ·  Gartnerivej 5  ·  7500 Holstebro  ·  Tlf.: 97 40 23 22  ·  Telefontid: Mandag - Fredag 8:30-10:00 og 10:30-12:30
Dudal Webdesign